Muslingerepublikken – hvem er vi?
Muslingerepublikken er en forening med 30 medlemmer der plejer og dyrker muslinger i deres nyttehave i Dragør Havn. Foreningen blev stiftet i 2022.
Haven er placeret på en tømmerflåde, hvor muslingerne dyrkes på bændler og i strømper. Projektet er ikke kommercielt – det handler udelukkende om egen avl og glæde.
Dyrkningen er et fællesskabsprojekt, hvor vi producere muslinger til spisebrug og samtidig bidrager til et renere havmiljø.
Foreningen arbejder med formidling omkring muslingedyrkning og nyttehaver til vands – en opgave, de går meget op i. Ikke mindst skolerne i Dragør har haft stor glæde af projektet. I år har blandt andet 8. klasserne været på besøg for at lære om dyrkning af muslinger.
Muslingerepublikken har også haft besøg fra Letland, og Hotel- og Restaurantskolen har været involveret i det spændende projekt.
Foreningen har sit eget klubhus i skurbyen ved Dragør havn.
Muslingerepublikken støttes af Naturvogterne, Havhøst, Dragør kommune og andre foreninger og organisationer.
Hvis du vil høre nærmere eller ønsker at blive medlem kan du skrive til os på vores kontaktformular.